TESSA BUCHWALD

Underviser i klassisk yin yoga og yin/yang krydret med yoga nidra og meditation

For mig handler yoga om balance. Min egen og mit bidrag til mellemmenneskelig balance her, hvor jeg virker fra. Det handler om kontakt til intuition, bevidsthed og forbundethed. Jeg elsker de fysiske kropslige øvelser og åndedrætsteknikker, som kan åbne døren til den stille praksis; meditation, væren, fordybelse. Og som lander mig i kroppen, når livet hvirvler afsted (eller ikke gør, i et tempo jeg finder passende) og tankerne tager på udflugt. Det er vigtigt for mig at din yogaoplevelse hos mig er fredfyldt, rummelig og balanceret. Mit håb er du kan tage det med videre ud i din dag.

Uddannelse

  • 40TT Yin til Yang // Sattva Yoga ved Mari Nordstrøm

  • 180TT Yoga, kropsbevidsthed og nervesystem // Signe Budolf

  • 50TT Naad Yogalæreruddannelse: meditation, afspænding og healing med lyd og vibration // Halle Malinah Nissen

  • 40TT Yoga Nidra // Sattva Yoga ved Mari Nordstrøm

  • 200TT Yinyoga-instruktør // Sattva Yoga ved Mari Nordstrøm

    Mindfulness Baseret Stress Reduktion, grundkursus // Aarhus Universitet

  • Cand. scient i biologi // SDU Odense